Aasivissuit – Nipisat pillugu atuagaq nutaaq saqqummersinneqarpoq. Atuakkap nunap oqaluttuarisaanera, oqaluttuat aammalu inuuneq ataatsimoortillugit saqqummiuppai – atuagarluni pingasuni oqaatsini maanna atuarsineqarsinnaalluni.
Atuagaq Jens Fog Jensen, Paninnguaq Boassenimit aamma Paninnguaq Fleischer-Lyberth-mit allanneqarpoq. Inuit ukiut 4.200-t sinnerlugit piniarnermik inuussutissarsiuteqarlutik nunami tassani najugaqarnerat oqaluttuarineqarpoq. Nuna 235 km-it takitigisoq aammalu 20 km-it silissusilik Sermersuarmiit kangimut aallartilluni Ikertooq kangerluanut kitaata tungaanut ingerlaarpoq. Nunami suli takuneqarsinnaapput illukut napasut, aqqutit piniartarfiillu oqaluttuarisaanermut uppernarsaatit.
2018-imi UNESCO-p nunarsuarmi kingornussatut allattorsimaffianut ilanngunneqareernerata kingorna, nunap illersorneqarnissaa aammalu oqaluttuarineqarnissaa annertunerusumik suliniutigineqarsimavoq. Atuagaq ukiuni arlalinni suleqatigiinnerup, ilisimatusarnerup aammalu nunaqarfinni innuttaasunik oqaloqateqarnerup inerneraa. Saqqaq-kulturiit aallartillugu ullumikkumut inooriaaseq pillugu oqaluttuarineqarpoq. Aamma sammineqarlutik nerisaqarneq, piniarneq aammalu kulturip pinngortitallu imminnut attuumassuteqarnerat.
Atuagaq pitsaasumik tiguneqarpoq. Lektørip oqaaseqaataani ilaatigut oqaatigineqarpoq:
“Atuagaq kusanartoq, ilisimasaqarnernik pitsaasumik ingerlatitsisoq, nunap Kalaallit Nunaanni aammalu nunarsuarmi immikkut ittup oqaluttuarisaanera oqaluttuarivaa … takujuminarluinnarpoq.”
Sermitsiaq-mi aamma atuagaq oqaluttuarineqarsimavoq, tassani piniarnermik nunap isorartunerata, sermip immap UNESCO-llu akornanniittoq, inuuffigineqartoq oqaluttuarineqarluni.
Atuagaq saqqummersinneqarmat, nunarsuarmi kingornussap paasineqarnissaa aammalu qaninnerulersinneqarnissaa alloriarfimmik pingaarutilimmik anguneqarpoq. Nunamiinnanngitsoq – kisianni oqaluttuatut ingerlaqqittussatut, atuarneqarsinnaasutut aammalu kinguaariinnut ingerlateqqinneqartussatut.
Uagutsinnut atuagaq saqqummiunneqartoq saqqummersitaannaanngilaq – suleqatigiinnerup, tulluusimaarnerup aammalu nunarsuarmi kingornussap ingerlateqqinnissaanut akisussaaqataanermut uppernarsaataavoq.
Siden optagelsen på UNESCOs verdensarvsliste i 2018 har arbejdet med at beskytte og formidle området været intensivt. Bogen er et resultat af mange års samarbejde, forskning, formidling og møder med mennesker, der lever med og i landskabet i dag. Den fortæller om naturen, geologien og den lange bosætningshistorie – fra Saqqaq-folkene til nutidens bygder – og rummer temaartikler om blandt andet madkultur og fangerliv.
Bogen har allerede fået en meget flot modtagelse. I en lektørudtalelse beskrives den som:
“En flot og fagformidlende bog, der fortæller historien om et helt unikt område i Grønland og i verden … det er en fryd.”
Også i Sermitsiaq omtales bogen som et levende portræt af jagtlandskabet mellem is, hav og UNESCO.
Med udgivelsen er endnu et vigtigt skridt taget i arbejdet med at gøre verdensarven nærværende og forståelig. Ikke kun som et område på et kort – men som en levende fortælling, der kan læses, deles og gives videre til næste generation.
Explore the map
Kl 
En
Da
