Karl Timas Kajussen er f\u00f8dt og opvokset i Saqqarliit, fiskerbygden der blev forladt i 1961 p\u00e5 grund af uholdbare handelsforhold – betydende at bygden ikke havde noget \u00f8konomisk grundlag. I \u00f8jeblikket bor han i Sarfannguit, den n\u00e6rmeste bos\u00e6ttelse til hans barndomshjem.<\/p>\n
Da han var ung husker han tydeligt, at hans familie k\u00f8bte en brugt b\u00e5d til deres fiskeri- og jagtlivsstil. Pludseligt var alt meget t\u00e6ttere p\u00e5, nu hvor de havde et motoriseret vandfart\u00f8j var det meget nemmere at tage til Sarfannguit og s\u00e6lge deres fangst samt k\u00f8be dagligvarer.<\/p>\n
Han forklarer, at der dengang ville v\u00e6re Qaannat (flertal for traditionel gr\u00f8nlandsk kajak), der kom forbi fra bygder i Kangerlussuaq-fjorden p\u00e5 vej til Sarfannguit for at k\u00f8be luksusforn\u00f8denheder som kaffe, sukker, tobak og patroner. Ved at f\u00f8lge vandl\u00f8bene, der forbinder s\u00f8erne i landskabet, skiftede de mellem at ro og b\u00e6re Qajaq\u2019en (ental af Qaannat) for at rejse fra Kangerlussuaq-fjorden til Ikertooq-fjorden. Varerne blev opbevaret i den hule Qajaq p\u00e5 en m\u00e5de, der holdt balancen i det smalle fart\u00f8j.<\/p>\n
Hans f\u00f8rste skoledag er en meget mindev\u00e6rdig dag for Karl Timas, for det viste sig at v\u00e6re hans eneste skoledag helt frem til hans konfirmation i teenage\u00e5rene. Det eneste han husker at have gjort hele sit liv, er at g\u00e5 p\u00e5 jagt og fiske. Fangsts\u00e6sonerne for de forskellige dyr i havet og p\u00e5 land er lige efter hinanden, s\u00e5 Karl Timas fulgte med sin bedstefar p\u00e5 jagt- og fisketure \u00e5ret rundt. Han fik den traditionelle gr\u00f8nlandske opdragelse i stedet for den nye danske uddannelse. Som han selv siger: “Imaakkamali ministerinngunngippunga” (Fordi jeg er s\u00e5dan her, er jeg ikke den, der blev minister) med et grin.<\/p>\n
Der er et bjerg omkring Saqqarliit, hvilket betyder, at de skulle vandre over bjerget n\u00e5r de skulle ind i landet og jage. Da Karl Timas gik p\u00e5 rensdyrjagt med sin bedstefar om sommeren, havde de tre ruter over bjerget de kunne v\u00e6lge imellem, og n\u00e5r de var kommet over bjerget, fulgte de sydsiden af Tasersuaq (Store S\u00f8) og drejede mod nord n\u00e5r de havde passeret den. Hans bedstefar foretrak at holde aasivik (sommerlejr under jagttur) p\u00e5 en slette nord for Tasersuaq.<\/p>\n
Om sommeren bruger grupper af familie og venner omkring to m\u00e5neder inde i landet for at jage rensdyr og forberede mad til vinteren. Dette er normen for familier med erhvervet j\u00e6ger-fisker, hvilket ogs\u00e5 er tilf\u00e6ldet med Karl Timas, der har skiftet jagtomr\u00e5de flere gange i l\u00f8bet af sin levetid. Det er popul\u00e6rt at jage mens man rejser til lejrpladsen, for hvis et f\u00f8rsteklasses eksemplar af et dyr dukker op, s\u00e5 kan de bare lave et k\u00f8ddepot for at opbevare det k\u00f8ligt indtil de kommer tilbage fra jagtturen og tage det med hjem.<\/p>\n
Karl Timas etablerede en familie med kone og b\u00f8rn, og mens ungerne var sm\u00e5 boede de i fire \u00e5r ved Itinneq floden for at udnytte den gode indt\u00e6gt ved at s\u00e6lge \u00f8rreder til Sarfannguit. Der er et sted i omr\u00e5det ved navn Eqalugaarniarfik (stedet for \u00f8rredfangst), og i fjorden syd for floden, Akulleq, er der ogs\u00e5 et sted der hedder s\u00e5dan. I 80\u2019erne, da de boede der, var \u00f8rred en meget lukrativ handelsvare, og med sin kutter kunne han sejle sin fangst til Sarfannguit. De var helt alene i indlandet og levede af landet, men de havde hinanden og kunne k\u00f8be alt n\u00f8dvendigt i Sarfannguit.<\/p>\n
De endte med at flytte til Sarfannguit, hvor b\u00f8rnene kunne g\u00e5 i skole i stedet for at deres mor hjemmeunderviste dem. Hans s\u00f8n, Ani Kajussen, er i dag ogs\u00e5 fanger-fisker, og han f\u00f8lger tendensen indenfor besk\u00e6ftigelsen. Det er blevet en popul\u00e6r turistattraktion at tage p\u00e5 \u2019trof\u00e6jagt\u2019, s\u00e5 Ani rejser med udenlandske j\u00e6gere for at guide dem i hvordan man fanger en moskusokse eller et rensdyr. Med sit kendskab til landskabet sikrer han, at trof\u00e6j\u00e6geren altid kommer hjem med et v\u00e6rdigt trof\u00e6.<\/p>\n
Udover landdyrene har Karl Timas ogs\u00e5 stor erfaring med at fiske med kutter. Han har gode minder om de mange helleflyndere og sm\u00e5 rejer, han og hans kolleger fangede da de sejlede frem og tilbage i bunden af Ikertooq-fjorden. De sl\u00e6bte et net ned for at fange dem, men nogle gange ville mudderet desv\u00e6rre give dem problemer. Dette er dog lang tid siden, for i dag er hovedfangsten torsk, og Karl Timas joker med, at det m\u00e5ske skyldes at han og hans kolleger t\u00f8mte havet for rejer og helleflyndere, eftersom de fangede s\u00e5 mange dengang.<\/p>\n
Under sommerens jagtture plejede Karl Timas og hans familie at have lejr i Umiivik, som ligger for enden af Tasersuaq, hvor den l\u00f8ber ud i Itinneq floden og videre ud i Ikertooq-fjorden. Umiivik er stadig et popul\u00e6rt omr\u00e5de for andre lokale at t\u00f8rre en sommerfangst af rensdyrk\u00f8d, men Karl Timas er flyttet til den \u00f8stlige ende af s\u00f8en og har bygget en hytte, hvor hans familie kan efterlade alt n\u00f8dvendigt udstyr. Det betyder, at de ikke beh\u00f8ver at medbringe madrasser, betr\u00e6k, varmeovne eller andet tungt hver gang de skal for at bo i hytten. Hans svigers\u00f8n, Suulut Olsen, er ogs\u00e5 en fanger-fisker, og han voksede op i Sarfannguit, s\u00e5 han kender derfor ogs\u00e5 omr\u00e5det rigtig godt. De er en stor familie, som hj\u00e6lper hinanden i de forskellige fangst og fiskeri s\u00e6soner, og n\u00e6ste generation er allerede med p\u00e5 turene ud i naturen.<\/p>\n
Selvom nogle ting forts\u00e6tter gennem generationer, er der andre ting der \u00e6ndres. Karl Timas mindes dengang moskusoksen blev importeret til Kangerlussuaq og sluppet l\u00f8s i naturen. S\u00e5 snart regeringen startede den f\u00f8rste jagts\u00e6son p\u00e5 moskusokser, var Karl Timas blandt de mange, der med hundesl\u00e6der drog ind i landet for at hjembringe l\u00e6s efter l\u00e6s af moskusoksek\u00f8d og skind. De havde ingen problemer med at l\u00e6re at jage dem dengang, og dyrene trives s\u00e5 godt i landskabet, at j\u00e6gerne har nok arbejde i dem. De yngre generationer jager dem stadig i dag, men Karl Timas er selv blevet for gammel til det anstrengende arbejde med at jage s\u00e5 store dyr.<\/p>\n
En anden ting, der har \u00e6ndret sig i landskabet i hans levetid, er ATV-vejen, der er anlagt som forbindelse mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Dette har f\u00e5et ham selv og familien til at foretr\u00e6kke at jage rensdyr p\u00e5 den sydlige side af Tasersuaq i stedet for den nordlige side hvor vejen ligger. Selvom der ikke er nogen drastisk \u00e6ndring i dyrebestanden, er der nu flere lokale hobbyj\u00e6gere der jager i n\u00e6rheden af vejen. Han har ogs\u00e5 observeret, at vejen er flittigt brugt til at komme fra Tasersuaq til Kangerlussuaq eller omvendt.<\/p>\n
Det var ogs\u00e5 almindeligt for Karl Timas at g\u00e5 gennem Aasivissuit under sine jagtture, grundet dens gode beliggenhed og mulighed for at socialisere med andre jagtgrupper. Men da de mange ruiner er blevet kategoriseret som fredet kulturarv, g\u00e5r han rundt om pladsen, og er klar over at det er et af de steder der har motiveret nomineringen af verdensarvsstedet Aasivissuit – Nipisat.<\/p>\n
Karl Timas er nu en gammel fanger-fisker, men han har kun bremset sit arbejde i stedet for at t\u00e6nke p\u00e5 pension. Det ser ud til, at han ikke er i stand til at stoppe sig selv fra at drive jagt og fiskeri, som han har gjort hele sit liv. Han har haft 3 hjerteanfald, og dermed hjerteoperationer. Hans familie bliver ved med at fort\u00e6lle ham, at han skal stoppe med at arbejde, men han tror at det simpelthen er en del af livet, for n\u00e5r han s\u00e6tter sig ned i stedet for at udf\u00f8re sit arbejde, s\u00e5 keder han sig og begynder at arbejde for aktivitetens skyld. Nu tager han piller morgen og aften, tager p\u00e5 fisketur i godt vejr, hj\u00e6lper sin familie, transporterer dem hvis de har brug for det, nyder sommerens jagtture og mindes de gode gamle tider med sin sidste ven fra de gode gamle tider.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Karl Timas Kajussen er f\u00f8dt og opvokset i Saqqarliit, fiskerbygden der blev forladt i 1961 p\u00e5 grund af uholdbare handelsforhold – betydende at bygden ikke havde noget \u00f8konomisk grundlag. I \u00f8jeblikket bor han i Sarfannguit, den n\u00e6rmeste bos\u00e6ttelse til hans barndomshjem. Da han var ung husker han tydeligt, at hans familie k\u00f8bte en brugt b\u00e5d […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1000001381,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false},"categories":[6],"tags":[],"acf":[],"yoast_head":"\n