Martha Olsen har sat sig sammen med museumsleder Dorthe-Katrine Olsen fra Sisimiut og Kangerlussuaq Museum, for at fort\u00e6lle om sine barndomsminder fra 1955 til 1962. Som 9-16-\u00e5rig fulgte hun med sin familie, da de gik til Aasivissuit, til det \u00e5rlige jagt og konservering af rensdyrk\u00f8d.<\/p>\n
Den \u00e5rlige tur var altid meget velorganiseret og startede fra bygden Saqqarliit, hvor Martha er f\u00f8dt og opvokset. Familien pakkede deres rob\u00e5d med kun de basale forn\u00f8denheder og begav sig ud i slutningen af juni. De ville v\u00e6re v\u00e6k fra bygden i omkring 2 m\u00e5neder.<\/p>\n
De fulgte Tasersuaq (Store S\u00f8) og roede eller bar deres b\u00e5d op langs floder, indtil de ankom til Aasivissuit-s\u00f8en. Dette var en yndet sommerlejr af Marthas far, Peter Silassen, som jagede og t\u00f8rrede rensdyrk\u00f8d for at holde familien igennem vinteren og indtil n\u00e6ste sommerjagts\u00e6son.<\/p>\n
Alle p\u00e5 turen havde altid en rolle og en opgave de skulle udf\u00f8re, s\u00e5 da Martha \u00e9t \u00e5r blev syg p\u00e5 en stormfuld sejltur over Tasersuaq, slog familien lejr ved kysten i to dage og s\u00f8rgede for, at den unge pige havde kr\u00e6fter nok til resten af den lange vandretur. Rejsen fra Saqqarliit til Aasivissuit tog normalt en uge, og alles kr\u00e6fter var n\u00f8dvendige for at kunne have en vellykket tur.<\/p>\n
Under rejsen kom de forbi Eqalugaarniarfik t\u00e6t p\u00e5 Itinnerup Tupersuai, hvor hendes mosters familie fiskede og t\u00f8rrede \u00f8rreder til deres \u00e5rs forsyning. Hendes moster gav dem madpakker, der bestod af delvist t\u00f8rrede \u00f8rreder der var blevet kogt. Madpakken blev indtaget i l\u00f8bet af f\u00e5 dage, dels fordi det var en delikatesse, men ogs\u00e5 fordi det varme vejr hurtigt fik deres pakker til at lugte kun af fisk.<\/p>\n
Maden, Martha og hendes familie havde med hjemmefra, var te og havre, som blev spist til morgenmad ved at udbl\u00f8de havren i den varme drik. De havde ogs\u00e5 medbragt skibskiks, som en n\u00e6rende og praktisk snack. Familien tog en let aluminiumsgryde med til at lave mad i under jagtturen.<\/p>\n
Ved ankomst til lejren satte familien to h\u00f8je st\u00e6nger op, der underst\u00f8ttede et stoftelt der var fastgjort til jorden med snore. Buske og blade blev samlet for at ligge den f\u00f8rste nat, og t\u00f8j blev brugt som dyner og puder. Madrasser og senget\u00f8j var blevet efterladt hjemme for at minimere bagagen, da de selv skulle b\u00e6re det.<\/p>\n
Folk spejdede altid ud i landskabet efter spor af rensdyr, og lejren var aldrig st\u00f8jende, fordi det ville skr\u00e6mme muligt bytte v\u00e6k. N\u00e5r rensdyr blev opdaget, s\u00e5 i stedet for et afskr\u00e6kkende r\u00e5b, kunne lyden “Hor hor hor” h\u00f8res r\u00e5bt fra spotteren, og n\u00e5r j\u00e6gere ankom til lejren med en fangst brugte de deres h\u00e6nder som en fl\u00f8jte til at annoncere den gl\u00e6delige begivenhed.<\/p>\n
Mens j\u00e6gerne var ude og jage, var de resterende mennesker i gang med at h\u00e6nge tynde skiver k\u00f8d p\u00e5 h\u00f8je buske for at t\u00f8rre det, og de overv\u00e5gede ops\u00e6tningen for at sikre at fluerne ikke lagde \u00e6g p\u00e5 det. Indsamlingen af passende buske til t\u00f8rring og br\u00e6nde tog lang tid, og de havde ogs\u00e5 ansvaret for at bearbejde resten af dyret. Skindene blev t\u00f8rret s\u00e5 de var firkantet, talg blev fjernet fra indvolde og skind, og marv blev taget fra knoglerne. Ingen del af dyret blev spildt.<\/p>\n
Martha og hendes familie spiste rensdyr hver dag, men hun husker, at de aldrig blev tr\u00e6tte af k\u00f8det. Det skyldtes at de nogle dage fandt og fangede ryper eller g\u00e6s, som de spiste r\u00e5 eller kogte. Fordi de skulle v\u00e6re sparsommelige med den lille m\u00e6ngde salt og sukker de havde med hjemmefra, s\u00e5 ville de hver is\u00e6r have en lille kop saltet vand under m\u00e5ltiderne, som de kunne dyppe deres k\u00f8d i.<\/p>\n
Da Peter, Marthas far, besluttede at de havde fanget nok rensdyr i den jagts\u00e6son, ville de pakke fangsten og lejren ned. Hvis de havde lidt ekstra tid, s\u00e5som at det var for sent p\u00e5 dagen til at starte rejsen hjemad, ville de lave lege, for eksempel en konkurrence for at se, hvem der var den bedste skytte i gruppen. Martha vil ikke vige tilbage for at sige, at hun vandt en del talg fra disse konkurrencer.<\/p>\n
Normalt ville Peters s\u00f8skende og deres familier, s\u00e5vel som familievenner, slutte sig til dem p\u00e5 disse to-m\u00e5neder lange jagtture hvor de slog lejr i Aasivissuit. De ville holde hinanden med selskab, og n\u00e5r det var tid til at tage tilbage til kysten, hjalp de hinanden med at pakke og b\u00e6re k\u00f8det, talgen og lejrudstyret i skindbundter. Med pandeb\u00e5nd lavet af skind fra skinnebenet p\u00e5 et rensdyr hang skindbundterne ned fra hovedet, og belastningen l\u00e5 derfor ikke i p\u00e5 ryggen selvom skindbundtet l\u00e5 ned langs ryggen p\u00e5 b\u00e6reren.<\/p>\n
Det eneste d\u00e5rlige minde Martha har fra disse 8 somre med jagtture er, at hendes far en gang fik hende til at b\u00e6re et skindbundt fyldt med talg, der var virkelig tungt og havde skarpe kanter, og det gnavede sig ind i hendes ryg. En br\u00e6ndende sol, myg overalt, tung byrde der tr\u00e6kker i hovedet, konstante smerter i ryggen og en vandretur gennem et bakket landskab. Hun endte med at gr\u00e6de af smerte og udmattelse, og hun er nu sikker p\u00e5, at det var hendes fars m\u00e5de at s\u00f8rge for, at hun ogs\u00e5 oplevede de sv\u00e6reste dele af turen.<\/p>\n
Hun var den yngste i rejsegruppen, fra hun var 9 \u00e5r og indtil hun var 16 \u00e5r, hvor hun fik arbejde i Sisimiut og etablerede sin egen familie. F\u00f8rst da hun blev 40 \u00e5r, var hun igen med p\u00e5 en familiesommerjagttur. Martha er sikker p\u00e5, at det fysiske og mentale helbred bliver v\u00e6sentligt forbedret af disse sommerjagtture, der placerer dig i naturen med f\u00e5 ressourcer, men t\u00e6t p\u00e5 familie og venner.<\/p>\n
P\u00e5 hjemturene efter jagtturene, tilbage til kysten, var det typisk for Marthas familie at lave en langsomt opvarmet n\u00e6rende suppe best\u00e5ende af rensdyrblod, vand og talg. Dette gav dem styrke til at g\u00e5 frem og tilbage gennem landskabet og b\u00e6re alle de skindbundter de havde pakket. Hvert medlem ville b\u00e6re et bundt, vandre en lang afstand, l\u00e6gge bundtet fra sig og vandre tilbage for at bringe endnu et bundt. Dette ville blive gentaget, indtil de gjorde det samme med rob\u00e5den og sejlede frem og tilbage for at transportere alle skindbundterne, helt tilbage til deres bygd Saqqarliit.<\/p>\n
Martha har n\u00e6sten kun gode minder fra denne periode af sit liv, og den dag i dag bruger hun meget lidt salt i sin mad, har altid rensdyrk\u00f8d i fryseren og har en dyb respekt for naturen, som hun h\u00e5ber ikke bliver besudlet. Hendes b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn g\u00e5r stadig p\u00e5 jagt og fisker i dette omr\u00e5de, men Martha og hendes mand er nu for gamle og sv\u00e6kkede til at g\u00e5 med dem, som de plejede.<\/p>\n
Vi takker Dorthe-Katrine Olsen, museumsleder for Sisimiut & Kangerlussuaq Museum, for at have taget sig tid til at arrangere interviewet for at dokumentere den praktiserede kultur i Aasivissuit. Vi er ogs\u00e5 meget taknemmelige over for Martha Olsen, som takkede ja til dette interview og gjorde det muligt at dele denne kulturelle tradition, som for mange er uh\u00e5ndgribelig og sj\u00e6ldent set.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Martha Olsen har sat sig sammen med museumsleder Dorthe-Katrine Olsen fra Sisimiut og Kangerlussuaq Museum, for at fort\u00e6lle om sine barndomsminder fra 1955 til 1962. Som 9-16-\u00e5rig fulgte hun med sin familie, da de gik til Aasivissuit, til det \u00e5rlige jagt og konservering af rensdyrk\u00f8d. Den \u00e5rlige tur var altid meget velorganiseret og startede fra […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1000001373,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false},"categories":[6],"tags":[],"acf":[],"yoast_head":"\n